Vi er optagede af livets mange overgange, og den måde de forandrer os og vores liv. Livsovergange er på sin vis mellemrum i vores liv – overgange mellem faser af stabilitet – og det kan være let at underkende deres betydning. Overgangene kan være fantastiske, vækstfyldte – men også smertefulde og besværlige. Som når en skilsmisse afløses af et nyt forhold, mens man stadig sørger over det tabte. Eller når ens børn bliver store og står på egne ben, og man både er stolt og fyldt med savn efter det, der var.
Vi har som alle andre været igennem mange af livets overgange, og vi har blandt andet forsket i overgange i arbejdslivet og deres følelsesmæssige betydning.
Et af spørgsmålene i en livsovergang er ‘Hvem bliver jeg til, når jeg forandrer mig?’ Kontakt os, hvis du har brug for nogen, der kan hjælpe dig med at finde mening i det følelsesmæssige virvar, en overgang afstedkommer.
Jeg er autoriseret psykolog, cand.psych. fra Københavns Universitet med speciale i arbejds- og organisationspsykologi samt klinisk psykologi. Mit speciale handlede om de emotionelle sider af transitioner i arbejdslivet – et tema, der ligger mig stærkt på sinde, og som jeg møder hos mange af mine klienter.
I min egen praksis arbejder jeg med unge og voksne, der kæmper med stress, angst eller depression eller befinder sig i en svær livs- eller arbejdsmæssig transition. Jeg er desuden tilknyttet Aleris, hvor jeg ser klienter med bl.a. stress, depression og mistrivsel. Jeg anvender primært kognitiv adfærdsterapi (CBT) og Acceptance & Commitment Therapy (ACT), altid tilpasset det enkelte menneske og den situation, de befinder sig i.
Derudover arbejder jeg som erhvervspsykolog i Genitor med ledelsesrådgivning, coaching, rekruttering og psykologisk testning – herunder er jeg certificeret i personlighedstesten NEO-PI-3.
Inden jeg blev psykolog, tilbragte jeg 25 år i mediebranchen og centraladministrationen: som journalist, debatredaktør på Politiken, forlagsredaktør hos Gads Forlag og som specialrådgiver for en EU-kommissær. Den baggrund giver mig et blik for det liv, der foregår uden for terapilokalet – og for de krav og pres, det moderne arbejdsliv stiller os over for.
Er du nysgerrig, om jeg er den rette for dig, er du altid velkommen til at ringe eller sende en SMS.
Ring eller send SMS til 22 24 26 45
Skriv til mette@psykologernehh.dk
Jeg er autoriseret psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet med fagligt fokus på klinisk psykologi og arbejde- og organisationspsykologi.
Jeg er optaget af overgange i livet – de tidspunkter i vores livsbane, hvor det kendte møder det ukendte, og hvor gamle måder at være i verden på afløses af nye. Det er både løfterigt og sårbart at bevæge sig gennem sådanne perioder, og det er i dette spændingsfelt, at jeg møder mine klienter.
I samtalerne trækker jeg på elementer fra kognitiv adfærdsterapi, eksistentiel psykoterapi og ACT, men metoden er i baggrunden. Det vigtige er, at samtalerne hjælper mennesket overfor mig videre og tættere på sine mål. Nogle gange er målene klare fra starten, andre gange er en del af arbejdet netop at finde ud af, hvad man egentlig ønsker sig. Min opgave er at hjælpe og støtte – og at udfordre gamle forståelser, udfolde nye perspektiver og sætte lys på de vaner og mønstre, som klienten ønsker at forandre.
Jeg tror på, at forandring opstår i et trygt og nysgerrigt rum, et sted, hvor det er muligt at forholde sig til sig selv uden at føle sig forkert eller skamfuld. Derfor lægger jeg vægt på en relation, der er præget af åbenhed og gensidig respekt, og hvor klienten er eksperten i sit eget liv.
Ring eller send SMS til 28 80 17 93
Skriv til eske@psykologernehh.dk
Det kan være hjælpsomt at kontakte os, hvis du befinder dig i en situation, hvor du søger klarhed, refleksion eller støtte til at navigere i livet eller arbejdslivet.
Vi kan hjælpe dig med at:
Undersøge og forstå – Vi hjælper dig med at undersøge dine tanker, følelser og reaktioner i et trygt og fortroligt rum. Sammen kan vi få overblik over det, der fylder, og skabe sammenhæng mellem dine oplevelser.
Afklare og beslutte – Når du står over for valg eller er i tvivl om retning, kan vi hjælpe dig med at afklare dine værdier, behov og ønsker. Vi skaber plads til at mærke efter og finde frem til, hvad der giver mening for dig.
Navigere i overgange – Livets og arbejdslivets overgange kan være udfordrende og uforudsigelige. Vi støtter dig gennem processen med viden om overgange og forståelse for de følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå.
Håndtere belastning – Når stress, uro eller følelsesmæssig belastning fylder for meget, kan vi arbejde med at forstå årsagerne og finde måder at genoprette balance og trivsel i dit liv.
Realisere ønsker – Om det er karriereskift, personlig udvikling eller nye retninger i livet støtter vi dig i at gå fra overvejelse til handling — med respekt for processen og opmærksomhed på det, der er vigtigt for dig.
Ingen forløb er ens. Vi møder dig med nærvær, nysgerrighed og respekt og skaber et trygt rum, hvor du kan arbejde med det, der er vigtigt for dig.
Kristeligt Dagblad bragte et læseværdigt interview med tre mennesker, der på forskellig vis har skiftet spor i arbejdslivet. I den forbindelse blev Eske interviewet om, hvad en transition i arbejdslivet betyder for os, og hvilke udfordringer og gevinster der kan ledsage et karriereskift.
Læs interviewet her og artiklen her.
På baggrund af vores kronik og ovenpå folketingets 1. behandling af lovforslaget om forhøjelse af pensionsalderen til 70 år blev Mette inviteret i Go’ aften Live for at tale om karriereskift med Allan Nordahl Hansen og Dennis Drejer.
I april 2025 havde vi en kronik i Politiken. Den handlede om behovet for at skifte spor, når man er midt i livet. Mange har drømme om et helt nyt arbejdsliv, men det er ofte mere bøvlet og smertefuldt, end man forestiller sig. Der er nu taget hul på en vigtig diskussion om, hvad vi skal bruge de mange år på arbejdsmarkedet til. Hvordan vi kan holde til at arbejde mere, og hvordan vi kan få mere end én karriere i livet.
Du kan læse kronikken her.
Kontakt
Psykolog Mette Højbjerg
2224 2645 – mette@psykologernehh.dk
Psykolog Eske Hjort
2880 1793 – eske@psykologernehh.dk
Adresse
Nørre Søgade 27A, st. tv.
1370 København K
kontakt@psykologernehh.dk
