Mange kvinder beskriver overgangsalderen som en tid, hvor de ikke rigtig kender sig selv. De reagerer anderledes end de plejer. De bliver hurtigere vrede, mere angste, mere trætte – og føler sig skyldige over det. Noget, der tidligere var overkommeligt, føles nu uoverskueligt. Og midt i det hele fortsætter livet: job, relationer, børn, forældre.
Det er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på, at kroppen og sindet er midt i en af de mest gennemgribende biologiske og psykologiske forandringer i et voksent liv.
Overgangsalderen er langt mere end hedeture og uregelmæssig menstruation. Mange kvinder oplever symptomer, de ikke forbinder med overgangsalderen – og som kan stå alene eller forstærke hinanden:
Hvis du genkender noget af dette, er du ikke alene. En stor dansk undersøgelse med over 153.000 kvinder viste, at 97% oplever symptomer i overgangsalderen – og at langt de fleste oplever dem i moderat til alvorlig grad. Alligevel søger mange kvinder hjælp alt for sent, fordi de tror, de bare skal “komme igennem det”.
Psykologhjælp ved overgangsalder handler ikke om at fikse dig eller fjerne overgangsalderen. Den handler om at give dig konkrete redskaber til at navigere den.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er veldokumenterede metoder, der er særligt effektive ved de psykologiske udfordringer i overgangsalderen. Britisk og international forskning anbefaler eksplicit CBT som psykologisk behandling – både for kvinder, der er i hormonbehandling, og for dem der ikke er.
I et forløb hos os kan vi arbejde med:
Vi samarbejder med speciallæger, der har fod på overgangsalderens fysiologi og sender dig videre til dem, hvis du har behov for det. Det betyder, at du hos os kan få hjælp til både den biologiske og den psykologiske side af overgangsalderen.
Vi tilbyder:
Individuelle forløb – tilpasset din situation og dine behov
Gruppeforløb – et struktureret CBT-forløb sammen med andre kvinder i overgangsalderen, hvor fællesskabet i sig selv er en del af behandlingen
Foredrag og workshops – til virksomheder, faglige netværk og organisationer der ønsker at støtte kvindelige medarbejdere i overgangsalderen. Dette er i samarbejde med Dorte Mosbæk, der har 20 års erfaring med formidling om og til kvinder, tidl. redaktør i magasinbranchen, nu konsulent og rådgiver om overgangsalder. Dorte står bag undersøgelsen ”Overgangsalder på arbejdsmarkedet”, støttet af Velliv Foreningen. www.enovergang.dk. Hun er stifter af Menopause Friendly Denmark, der hjælper arbejdspladser med at blive menopausevenlige, og er tilknyttet forskningsprojektet KiSO på KU.
Hos os betragter vi overgangsalderen som det, den er: en af livets store overgange. Ligesom puberteten, ligesom det at blive forælder. En tid, der kan rumme tab og sorg – men også mulighed for ny klarhed om, hvem du er og hvad du vil.
Den fortjener at blive taget seriøst. Og du fortjener støtte i den.
Første samtale er en mulighed for at fortælle om din situation og høre, om vi er det rette match for dig.
Kontakt
Psykolog Mette Højbjerg
2224 2645 – mette@psykologernehh.dk
Psykolog Eske Hjort
2880 1793 – eske@psykologernehh.dk
Adresse
Nørre Søgade 27A, st. tv.
1370 København K
kontakt@psykologernehh.dk
