Psykologerne Højbjerg og Hjort

Der kan opstå perioder i livet, hvor det velkendte ikke længere giver mening, eller hvor næste skridt er uklart. I sådanne faser kan samtaler med en psykolog skabe overblik, refleksion og nye perspektiver.

Vi tilbyder psykologiske samtaler til mennesker, der står i en overgang — i arbejdslivet eller i livet generelt.

Når noget i livet eller arbejdslivet kalder på forandring

Mange søger psykologhjælp, ikke fordi noget er “forkert”, men fordi noget er under forandring. Det kan vise sig som uro, tvivl eller en oplevelse af at være gået i stå.

Arbejdslivet føles ikke længere meningsfyldt

Keder du dig, når du sidder på kontoret? Føler du dig fanget i det forkerte job? Mange oplever at miste interessen for den uddannelse, branche eller stilling, som de har arbejdet i gennem en årrække.

For mange er arbejde og karriere tæt forbundet med selvopfattelse og identitet. Når meningsoplevelsen forsvinder, kan det have vidtrækkende konsekvenser for både dit liv og familie.

Vi hjælper dig med at udforske, hvad der ligger bag oplevelsen af meningsløshed, og hvordan du kan finde nye veje frem — hvad enten det er gennem forandringer i dit nuværende arbejde eller ved at overveje helt nye retninger.

Tvivl kan opstå, når flere veje synes mulige, men ingen føles rigtig. Når hovedet og hjertet ikke er enige, eller når omgivelsernes forventninger blander sig med dine egne ønsker.

I samtalerne giver vi plads til at undersøge, hvad der er vigtigt for dig. Gennem refleksion og dialog kan vi hjælpe dig med at afklare dine værdier og mærke efter, hvilken retning der giver mening.

Det vigtigt at anerkende de følelser af uro, der kan opstå. At søge støtte kan være en værdifuld måde at navigere gennem oplevelser af tvivl og usikkerhed.

Ethvert menneskes liv er fuldt af forandringer og overgange. Betydningsfulde livsfaser som at blive forælder, at gå fra teenager til voksen, overgangsalder, eller når børnene flytter hjemmefra er blot nogle eksempler på overgange med stor betydning.

Uanset om overgangene er planlagte eller uventede kan de medføre glæde og forundring, men også sindsoprivende følelser af sorg, uro, frygt, tvivl, identitetstab og usikkerhed.

Transitioner kan føre til vækst, nye muligheder og en dybere forståelse af sig selv. At tage sig tid til at reflektere over disse ændringer kan hjælpe med at lette uroen og åbne døren til nye erkendelser.

Stress, uro, angst eller tristhed kan være reaktioner på ydre pres — men også tegn på, at noget indre kalder på opmærksomhed.

Når følelsesmæssig belastning fylder for meget, kan det være svært at skelne årsag fra symptom. I samtalerne arbejder vi med at forstå sammenhængen mellem dine oplevelser, dine omgivelser og dine reaktioner.

Målet er at skabe overblik og finde måder, hvorpå du kan håndtere belastningen og genoprette balancen i dit liv.

Drømmer du om at gå nye veje i dit arbejdsliv? Måske har du realiseret dine karrieremål og spørger dig selv, hvad der nu skal ske. Eller oplever du mistrivsel, stress eller konflikter på din arbejdsplads.

Karriereskift kan være fantastiske, berigende og forbundet med stor glæde ved at realisere drømme. Samtidig kan en transition vise sig mere kompliceret og omfattende end forventet.

Vi støtter dig i processen før, under og efter du kaster dig ud i at realisere dine ønsker og omlægge dit arbejdsliv. Vores hjælp er baseret på forskning i de følelsesmæssige reaktioner, som et karriereskift kan indebære, og egne erfaringer med at tage springet.

Psykologsamtaler med fokus på klarhed

I samtalerne arbejder vi med psykologisk forståelse af dine oplevelser, valg og reaktioner i den sammenhæng, du er en del af.
Fokus er på refleksion, afklaring af værdier, behov og handlemuligheder.

Læs mere om psykologsamtaler og ydelser →

Om psykologerne

Vi er to psykologer, der arbejder med mennesker i livs- og arbejdsmæssige overgange. Vi tilbyder et psykologisk samtalerum kendetegnet ved nysgerrighed, refleksion og udvikling.

Læs mere om Mette Højbjerg og Eske Hjort →

Kontakt

Psykolog Mette Højbjerg
2224 2645 – mette@psykologernehh.dk

Psykolog Eske Hjort
2880 1793 – eske@psykologernehh.dk

Adresse

Falkoner Allé 1, 3.,
2000 Frederiksberg
kontakt@psykologernehh.dk

Cookie- og privatlivspolitik

DP-logo